Olger- ruten

Olger-ruten

Olger- ruten · 11,3 km.

Start ved cykelskur nord på Tinglev Midt. Følg Hovedgaden forbi Fakta og over viadukten. Kryds Mads Clausens Vej og fortsæt ad cykelstien langs Aabenraavej. Følg stien mod Bjerndrup og drej til højre mod Mærsk og Siemens. 100 meter inden portnerbygningen drejes til venstre ad den gamle Bjerndrupvej. Følg den asfalterede vej til den nye Bjerndrupvej. For enden af denne drejes til venstre og efter 200 meter drejes til højre til markvejen mod Almstrup. Følg markvejen og drej til venstre, når du kom­mer til den asfalterede vej ved Almstrupgård. Følg vejen ca. 400 meter og drej til venstre ad Almstrupmarkvej. Følg vejen til du kommer til Bjerndrupvej, som krydses, og du drejer til højre ad cykelstien mod Tinglev.

 

Du kan nu ”klippe ruten over”, så du ikke går helt ud til rundkørslen og til Almstrup. Så er ruten kun 4,3 km.

Når du kommer til hegnshjørnet ved Mærsk/Siemens, drejer du ind på græsstien og følger den. Kryds jernbanesporet og fortsæt langs kanalen indtil du når udgangen til Savværksvej. Følg Savværksvej og derefter til venstre ad Mads Clausens Vej. Fortsæt ad J. Schilgen Vej. Drej ind på Lillegade til du når Byskov-indgangen. Gå gennem Byskoven og til Grønnevej-udgangen. Følg stierne på Tinglev Midt og slut ved cykelskur nord.

God tur.