2023
Tilsat humor og spilleglæde får publikum en koncertoplevelse med store smil, smittende grin og masser af godt humør.
TinglevForum støtter koncerten med billetsalg til koncerten. Billetten koster kr. 120,00.
Du kan købe en billet ved at indbetale kr. 120,00 til TinglevForum på mobilepay nr. 48864. HUSK at medsende mailadresse så får du billetten tilsendt på mailen.
Tilmelding, senest fredag, den 2. december
Lyt engang og bliv inspireret: https://www.youtube.com/watch?v=IcjQISsyL8c
Med venlig hilsen og på gensyn Tinglev Forum
De skønneste Toner 2021
Igen i år fik publikum en dejlig oplevelse sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester og Opera på Grænsen, der leverede en fantastisk koncert med uddrag fra klassiske værker, operaer og musik og sang fra film og TV-serier. Flere end 400 trodsede vejrudsigten, der bød på både sol og regn, og fik en eftermiddag, hvor man kunne nyde både samværet og musikken.
Tinglev Forum takker publikum for god opbakning samt vore sponsorer Brdr. Bonnichsen Bolderslev, Aabenraa Kommune, Super Brugsen, Blomsteriet, Bageriet Kock, Contiga, Vestjysk Bank og Naturmælk for jeres støtte. Desuden retter vi en tak til de frivillige hjælpere, som yder en stor indsats, både før, under og efter koncerten.
Fotos er taget af Hanns Peter Blume – Se flere billeder under Aktiviteter
Hvis nu…
Hvis nu det regner på søndag i Tinglev, så skal vejret ikke tage glæden fra os. Til koncerten DE SKØNNESTE TONER på lille stadion ved Sporthalle kommer Sønderjyllands Symfoniorkester ikke kun med en bil fyldt med instrumenter. Med i lasten er også flere hundrede regnslag.
Det betyder, at der er garanti for gratis regnslag til alle, hvis nu det skulle dryppe fra oven.
Sønderjyllands Symfoniorkester og TinglevForum er enige om, at efter halvandet år med corona-begrænsninger er det ikke et regnvejr, som skal forhindre en gennemførelse af koncerten.
Prøverne forud for søndagens koncert tyder på, at det er et orkester i højt spillehumør, der kommer til Tinglev. Orkestret kommer sammen med de fire sangere fra Opera På Grænsen, Frederikke Kampmann, Francine Vis, Anders Kampmann og Teit Kanstrup.
Koncerten begynder kl. 15.00.
Nye vedtægter og nye i bestyrelserne
Det blev en travl og langstrakt aften for de 50 Tinglev-borgere, der deltog i to generalforsamlinger i Tinglev onsdag den 2. juni 2021.
TinglevForum indledte en ordinær – men dog lidt corona-forsinket – generalforsamling, og vigtigste punkt på dagsordenen var vedtagelsen af nye vedtægter. Det er vedtægter, der beskriver TinglevForum som en forening, der er åben for alle, og dermed er det også vedtægter, der passer til et lokalråd i Aabenraa Kommune.
Käthe Nissen trådte ud af bestyrelsen. Hun har været med lige siden begyndelsen i 2007. Formanden Poul-Erik Thomsen takkede hende for en stor indsats for Tinglev. Der var også blomster og vin til Bodil Andersen, der har forladt bestyrelsen, og Poul Alexandersen, der har været drivkraften i Sti-gruppen.
Nye i TinglevForums bestyrelsen er Conny Søndergaard og Laila L. Christensen.
Efter en kort pause var næste punkt på aftenens dagsorden: Stiftende generalforsamling i TINKA.
TINKA står for Tinglev Kultur- og Aktivitetshus, og med advokat Asbjørn Jakobsen som dirigent blev en ny forenings vedtægter vedtaget. Dermed er foreningen stiftet.
Noget så sjældent som stemmesedler måtte tages i brug, da den første TINKA-bestyrelse skulle sammensættes. Valgt blev Claus Jørgensen, Hans Fr. David, Poul-Erik Thomsen, Preben Christensen og Morten Heilmann. Som suppleanter valgtes Christine Erfurt og Hella Hartung.
Medlemskontingentet det første år blev sat til 100 kroner, men det er dog muligt at købe flere medlemsbeviser, og bestyrelsen skal nu i gang med at sælge endnu flere beviser. Første gang er ved grundlovsarrangementet lørdag den 5. juni i Byskoven.